DEHN Janne - El Camino.

Année de parution: 2009
Langue: Danois Dansk Danish da
(DNK. København, Books on Demand. 2009) : "en rejse for krop og sjæl". récit (da)
 
Mis à jour le samedi 19 juin 2010
Répondre à cet article
  • Juin 2010
    13:30
    DEHN Janne - El Camino.
    par Bernard Delhomme

    Janne Dehn er først og fremmest et kærlighedsmenneske, naturelsker, livsnyder, idéskaber, alternativ behandler, terapeut, underviser, foredragsholder og korrekturlæser. Alle disse egenskaber har hun brugt for nu også at kunne tilføje forfatter til listen.

    Formålet med bogen er naturligvis at udbrede kendskabet til El Camino samt hvilken oplevelse og betydning en sådan rejse kan have for krop og sjæl.

    Via de første 7 rejsebreve får du den dengang 39-årige kvindes personlig rejseskildring til inspiration, glæde og gavn for alle.

    Rejseguiden retter sig mod potentielle pilgrimme på specielt den franske rute, som omhyggeligt bliver ledt igennem forberedelserne, forholdene og mulighederne undervejs – dog med stor respekt for læsernes eget valg.

    Øvrige målgrupper er : Aktive friluftsmennesker og alle, der holder af Spanien, historiske bygninger, naturen, flora, fauna, længere vandreture, anderledes rejser, religion, spiritualitet eller interesserer sig for personlig udvikling på det indre og ydre plan.

    GITTA BECHSHØFTS ANMELDELSE :
    Janne Dehns bog består af to dele : Del 1 er rejsebreve skrevet hjem til familie og venner. Brevene indeholder Jannes personlige oplevelser og refleksioner fra hendes caminovandring.

    Del 2 er en rejseguide der handler om forberedelser til caminovandringen, samt giver information om forhold og muligheder undervejs på ruten. Janne Dehn er at finde inden for det milieu der tilbyder terapeutisk behandling og indsigt hvilket gør at bogen får en lidt anden drejning med mere fokus på mystik, ritualer, traditioner, miljø, naturen samt de indre værdier.

    Janne har valgt at kombinere sin egen personlige indfaldsvinkel med den mere generelle og praktiske information, og hun understreger at guiden er særlig rettet mod kvinder, heriblandt også dem der som førstegangsvandrere måske er lidt usikre på hvordan de skal gribe deres projekt an. Dette forhindrer dog ikke at de praktiske oplysninger også kan være til gavn for enhver “almindelig” vandrings-mand /kvinde.

    Guiden indeholder en stor, men meget overskuelig opsummering af både pakkeliste, tips til bevaring af helbred og kroppens pleje, samt generelle rejseråd. Parlørafsnittet er specielt rettet mod caminoen. Sidst, men ikke mindst, indeholder Jannes bog mange rigtig flotte digital-fotos arrangeret i mindre billedafsnit, fotos der giver et indtryk af både folk og fæ samt landskaber langs Camino de Santiago. Bogen er et godt redskab at have i hånden når blot man er klar over at den ikke kan erstatte en regulær guide. Der bringes naturligvis litteraturhenvisninger til deciderede rute-guidebøger samt links til videre info søgning.